Ja-Tak

Vi booker jeres møder, så I kan bruge jeres tid, til det I er bedst til

Mødebooking
Selv de dygtigste sælgere kan have udfordringer med at etablere relationer over telefonen – det er en tidskrævende proces, som ofte bliver tilsidesat i en travl hverdag.
Vi kan blive din eksterne samarbejdspartner, der sørger for, at du kommer i kontakt med de rigtige mennesker i de rigtige brancher. Vi har en bred erfaring fra mange brancher (IT, Industri, HR, Marketing, Event, Finans, Rekruttering). Vi har stor succes med at etablere møder med virksomheder i alle størrelser og arbejder målrettet mod længerevarende samarbejdsrelationer, som ofte udvikler sig over tid.
Som virksomhed er vi selektive i vores valg af kunder, og vi udvælger derfor kun seriøse virksomheder som samarbejdspartnere. Ofte er disse markedsledere i deres branche, eller de har en klar målsætning om at blive det i samarbejde med os. Vi arbejder kun på B2B-markedet.
Vi arbejder med faste ringedage, hvor vi ringer på samme opgave flere dage i træk (minimum 5 dage pr måned). Ved at ringe på det samme produkt en hel dag, bliver vi endnu skarpere i dialogen med virksomhederne. Vi er dermed i stand til at skabe mere værdi for vores kunder. Som udgangspunkt arbejder vi med en bindingsperiode på 3 måneder ad gangen, så vi har mulighed for at planlægge produktionen, men der er selvfølgelig altid mulighed for en testperiode.

Vi arbejder med følgende opkald:
• Kold kanvas
• Opfølgning på nuværende kunder (mersalg)
• Seminarietilmelding

Vores samarbejde

Vi har faste samarbejdsaftaler med vores kunder, hvor vi hver måned etablerer et fast antal ringedage. Det er vores kunder, der vælger, hvilke brancher og virksomhedstørrelser, de gerne vil i kontakt med. Ofte bliver vi brugt som sparringspartner til at definere ovenstående, da vi har et bredt kendskab til diverse brancher samtidig med, at vi har et indgående kendskab til vores kunder og deres produkter.
Når vi booker møder, er det ofte en kombination af førstegangsmøder og opfølgningsmøder på eksisterende relationer. Målet med opkaldet er at udbedre kendskabet til eller give en præsentation af vores samarbejdspartner via:

• Fysiske møder af en times varighed
• Kortere telefonmøder/Skype-møder af 20-30 min. varighed
• Fremsending af infomail med mulighed for Digital Tracking

Du kan selv komme med en liste over emner, du ønsker at holde møde med, eller vi kan facilitere en sådan for dig. Vi sørger for, at du får den form for information, du har brug for inden mødet, så du er bedst muligt klædt på.

Fleksibilitet og hurtig opstart

Vi har en meget struktureret tilgang til de opgaver vi tager, men er samtidig fleksible i forhold til at tilpasse os den enkelte kunde og opgave. Vi er i stand til at påbegynde en opgave i løbet af 4 timer. Vi bruger 2 timer på briefing af virksomheden, produktet og det rette set-up. Derefter bruger vi 2 timer på at sætte vores egne systemer op. Efter de 4 timer er vi klar til at skabe kontakt og levere resultater.

Bliv konsulent

Vi mangler hjælp til at booke møder for flere af vores dejlige kunder, så hvis du er god til at inspirere og motivere andre mennesker, er du godt på vej. Vi søger konsulenter med den rette indstilling, som er gode til at sætte sig ind i kundens behov og dennes produkter og ydelser.
Taler du svensk eller norsk er dette en kæmpe fordel, da vi har samarbejdspartnere, der har et ønske om at udvide deres samarbejde med os inden for disse lande.

Kontakt os

ANNE FREDSTED

Tlf: +45 6046 7180
Mail: anne@ja-tak.nu

LOTTE TRADS

Tlf: +45 3023 4115
Mail: lotte@ja-tak.nu

Ja Tak ApS

Otto Busses Vej 5
2450 København SV

CVR: 37596086

© Copyright - Ja Tak ApS